De fleste kender nok funktionærloven af navn og mange også af gavn. Netop i forhold til gavn handler funktionærloven om, hvordan parterne i et ansættelsesforhold skal behandle hinanden. Loven er til, så både medarbejder og arbejdsgiver kender deres rettigheder og pligter.
Hvad er funktionærloven?
Loven stammer tilbage fra 1938 og er siden blevet ændret mange gange. Her er i grove træk indholdet i funktionærloven:
Hvem er funktionær? 1) En ansat med mindst 8 timers arbejde om ugen. 2. Med et arbejde som hører under loven, f.eks. kontor og butik. 3. Er i en tjenestestilling, hvilket kort fortalt er at udføre et aftalt arbejde i arbejdsgivers navn og under arbejdsgivers ledelse.
Hvilke væsentlige områder indeholder funktionærloven:
o Opsigelsesvarsler
o Fratrædelsesgodtgørelse efter mange års ansættelse
o Godtgørelsesbestemmelser, hvis loven overtrædes
o Regler om løn under sygdom
o 120-sygedagsreglen
o Medarbejderens oplysning om graviditet
o Dækning af medarbejderens arbejdsrelaterede udgifter
o Konkurrenceklausuler
Hvad betyder den for min virksomhed?
Mange medarbejdere vil naturligt høre under funktionærloven og det er vigtigt at skrive det ind i ansættelseskontrakterne. Det er dog ikke nok bare at henvise til funktionærloven. Helt konkret skal opsigelsesvarslerne for eksempel skrives ind. Andre medarbejdere hører ikke under funktionærloven og her kan du som arbejdsgiver beslutte, om du tilbyder disse medarbejdere en funktionærlignende ansættelse. Når det gælder funktionærloven og andre juridiske forhold, anbefaler vi altid, at du drøfter det med en specialist på området.
Andre relevante emner:
Sæt fokus på din organisation, kontakt PERSONALEAFDELINGEN her... | 
